Bittersød, charmerende og stilsikker norsk debutroman, som vil appellere til mange læsere og kun lade de færreste uberørte. Erik Fyksen er 34 år, uforbederlig romantiker og ejer af en bezinstation med et legendarisk reserverdelslager i en bygd i Gudbrandsdalen. Benzinstationen fremstår som en autentisk 1960'er ting, og benzinen, bilerne og reparationerne er hele Eriks liv. Men planerne om en vejomlægning ændrer alt. En ny vejføring vil ødelægge hans udkomme, og spøgelser fra fortiden bliver vakt til live. Ud over kærligheden til bilerne, har der været en kortvarig ungdomskærlighed efterfulgt af et enkelt længerevarende forhold. Landevejen tog begge kvinderne - dvs. de rejste til storbyen for aldrig at vende tilbage. Erik kæmper en ulige kamp mod de landsdækkende og kapitalstærke benzinfirmaer, og begge kvinderne i hans liv viser sig igen og sætter gang i et og andet. Der er rigtig meget bilsnak i bogen. Det forstod jeg ikke så meget af, men det ødelagde på ingen måde en i øvrigt stor læseoplevelse om forspildte chancer og tabt kærlighed. Portrættet af det lille samfund og af Erik er varmt og solidarisk, og med dens gode forside vil Hestekræfter finde læsere af begge køn og i forskellige aldersgrupper. Selv er forfatteren født i 1968, og forlaget anfører, at Hestekræfter er blevet en kultbog i hjemlandet Norge.