Bøger / faglitteratur til børn

Hillary og Norgay bestiger Mount Everest


Beskrivelse


Om Edmund Hillary (1919-2008) og Tenzing Norgays (1914-1986) vej til toppen af Mount Everest i 1953.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Ingrid Martlev

2008

Spændingslæsning fra 10 år. Men ældre læsere og læsesvage voksne kan også få fornøjelse af at læse og billedkigge denne bog. Bogen kan bruges som supplement til opgaveskrivning eller lignende.

En af de tre titler i den lille serie Opdagelsesrejser i hele verden handler om bestigningen af Mount Everest. Efter et kort resumé og en kort historie om tidlige forsøg på at bestige verdens højeste bjerg, får læseren en måned for måned gennemgang af Hillary og Norgys ekspedition til toppen. Teksten er kortfattet og konkret, hvilket gør den rimelig nem at læse, selv om den ikke er skrevet for læsesvage eller begynderlæsere. Der er indsat supplerende tekstboxe og tekster til de mange fotos, som illustrerer bogen godt. Bagerst er der kort over ruten, tidsoversigt over ekspeditionen, ordliste og henvisning til yderligere oplysninger.

Der findes andre bøger med lignende indhold, men ikke helt så lette at gå til som denne. Nærmest kommer Mod verdens højeste tinde fra 2000.

Det er primært "tørre" facts læseren får i den kortfattede tekst. Men det hele giver trods alt en spændende beretning, som kan være nok i sig selv, eller give mod på yderligere beretninger både om denne bestigning, om andre og om andre opdagelsesrejsende og ekspeditioner. God til hylden i børne- og skolebiblioteket.



Informationer og udgaver