Danmark havde mange opdagelsesrejsende. Ole Olufsen er i dag en af de næsten glemte. Hans sidste rejse til Fransk Sudan er her afsæt for en beretning om turen, tiden, kolonialismen. Bogen vil finde læsere langt ud over kredsen af fagfolk. Mange vil læse den som en spændende rejseberetning fra en svunden tid.
Ole Olufsen 1865-1929 var officer, geograf og opdagelsesrejsende. På trods af, at han ikke var akademisk uddannet, var han i mange år sekretær for Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, og han foretog en række opdagelsesrejser til Asien og Afrika. Her handler det om hans sidste rejse til fransk Sudan, hvor han især studerede tuaregerne, som han fik et indgående kendskab til. Jesper Kurt-Nielsen bruger denne rejse som anledning til også at skrive om kolonialismen, om tidens holdninger til race o.m.a.
Forfatteren, der er museumsinspektør ved Nationalmuseet, har i arkiver og hos ekspeditionsdeltagernes efterkommere fundet kilder, som ikke tidligere er blevet bearbejdede. Han skriver levende og spændende om turen og tiden. Bogen er gennemillustreret med fotos fra Olufsens og de to danske medrejsendes kameraer, og han gør de videnskabelige resultater op. Bogen er letlæst, men stadig videnskabeligt velfunderet med udbygget noteapparat og stikordsregister.
Olufsens oprindelige beretning om rejsen Hvor Nigeren vander -Vinterens hjerte er sikkert værd at genlæse, ellers er den i form mest sammenlignelig med Vinterens hjerteOlufsens oprindelige beretning om rejsen Hvor Nigeren vander - er sikkert værd at genlæse, ellers er den i form mest sammenlignelig med .