Hermed fjerde bind i den bredt anvendelige serie fra Trediveårskrigens tid. Der er endelig blevet fred, og hovedpersonen er nu Marie, der med sin lille familie (kendt fra tidl. bind) er vendttilbage til Frankrig efter flere års landflygtighed. Landsbyen skal genopbygges, og dagligdagen gengives med mange detaljer fra især husmoderens verden. Det er en tilværelse med slid og slæb, menMarie er nøjsom og kan se det meningsfyldte i at arbejde for familiens fælles fremtid. En hekseproces forstyrrer roen og regelmæssigheden, og Marie nages voldsomt af sin mands nu slet dulgtelængsel efter livet som farende svend. Hun begynder at føle sig gammel og forslidt (hun er 29), og da manden for altid vælger vejene fremfor hende, må hun opbyde sine yderste kræfter for at findestyrke og mod til at leve videre. - Det er ikke nogen original bog, hverken med hensyn til personkarakteristik, sprog eller handlingsopbygning, men mindre kan også gøre det: Den fungerer godt og erunderholdende og smuk isin skildring af menneskelighedens vilkår. Den kan læses uafhængigt af seriens foregående og indeholder ikke disses grusomheder. Fin forside med udsnit af maleri af Courbet(også brugt til en anden historisk fransk roman, Maria Vandamme af Duquesne).
