Bøger / skønlitteratur / roman

Himmelbanden - Zeus i tornerosesøvn


Beskrivelse


Zeus anklages af gudinden Demeter for ikke at have taget godt nok vare på jorden. Straffen er 100 års tornerosesøvn. Himmelbanden får dog mulighed for at ophæve straffen, hvis de kan skabe balance mellem magt og afmagt hos seks udvalgte personer på jorden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2019

af

af

Sanna Stagaard Gade

d. 16. dec. 2019

Tre romaner, der med udgangspunkt i forskellige myter, fortæller om menneskelige skæbner og konflikter. Forfatteren er psykolog, og hver historie indeholder psykologiske teorier forklaret med udgangspunkt i historien. For læsere af psykologiske og morsomme romaner.

"Himmelbanden" består af guderne Zeus, Eros, Hera, Afrodite samt Dr. Freud og den lille buddistiske munk GM. De opklarer sager, der alle handler om menneskelige skæbner og konflikter. I "Et væddemål om kærlighed" handler det om pligt og lyst, da Himmelbanden skal opklare et væddemål om, hvorvidt Eros kan få en hvilken som helst ægtemand lokket væk fra ægteskabet ved at friste ham med en smuk kvinde. I "Jagten på den røde rubin" er fokus på heltedyrkelse og fanatisme, når banden skal hjælpe med at finde en forsvunden rubin. I "Zeus i tornerosesøvn" skal Himmelbanden kurere 6 mennesker, der enten lider af for meget magt eller for meget afmagt. Romanerne omtales som billedromaner og indeholder forfatterens egne illustrationer. Hvert kapitel starter med en illustration.

Tre pudsige og morsomme romaner, hvor fokus tydeligt er på det psykologiske aspekt af konflikterne. Det kan blive lidt langhåret, når fx Dr. Freud skal psykoanalysere Zeus, men de mange morsomme indfald prøver at opveje dette. Bøgerne er nemme at læse med korte kapitler på 3-5 sider.

Jeg er ikke før stødt på lignende romaner. I novellesamlingen Fanden - og 39 andre småmorbide, hverdagsmagiske skyggefortællinger finder man også blandingen af humor og psykologi.