Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Himmelblå øjne


Beskrivelse


Magnus skal med på fjeldvandring, men vil hellere på ferie i Syden. Mødet med en jævnaldrende pige og et natligt besøg hos alferne ændrer hans indstilling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 2001

af

af

Kristian Nielsen (skole)

d. 16. nov. 2001

Magnus fra Reykjavik skal med sin mor på fjeldvandring, men vil hellere på ferie i Syden. Han prøver at undgå turen, men må give op. De første dage er han negativ, men mødet et par jævnaldrende piger ændrer hans indstilling. Da han en nat vågner ved at hans mor, der er jordemor, bliver hentet af en pige følger han efter og kommer på besøg hos alferne. Det ændrer hans syn på turen og bliver også hans redning, da han på den sidste dag under kåd leg snubler og er ved at falde i afgrunden. Det er den 13. bog i Kalejdoscopes Fiktionskanalen, der er letlæsningsbøger i tre niveauer. Himmelblå øjne er niveau 2, der primært henvender sig til mellemgruppen. Den er skrevet i et let tilgængeligt sprog og illustreret med få s/h tegninger i overensstemmelse med teksten, men uden egentlig appel. Omslagillustrationen i farver, der viser nogle klippestykker i måneskin, virker ikke særligt tillokkende. Det, der får lånere til af egen vilje at søge bogen, er seriebetegnelsen, der er ved at blive populær hos lånerne. Bogen i mellemgruppen er i et handy format og sat med en læsevenlig typografi og har en tilgængelighed, der minder om dingo-bøgernes Til selvlæsning/højtlæsning.