Bøger / skønlitteratur / roman

Historien om drengen der havde rotter på loftet : roman inspireret af vilkårene i et levet liv


Beskrivelse


Selvbiografisk roman hvor man følger hovedpersonen gennem et turbolent liv. Bl.a. som flygtning til Sverige i 1944, da moderen er af jødisk herkomst, hvilket sætter sine spor. Han arbejder senere i Nordafrika, bl.a. i fremmedlegionen og som israelsk Mossad-agent.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2013

af

af

Henrik H Pedersen

d. 5. apr. 2013

Kan formidles til lånere som er interesseret i nogle af bogens politiske emner om bl.a. Nordafrika, israelske Mossad og en desuden kritisk vinkel på muslimsk indvandring.

Forfatter Jørgen Misser (f. 1941) har udgivet flere spændings- og samfundsrelaterede romaner. JMs nye bog er en dramatiseret roman om forfatterens liv, som startede som flygtning i Sverige, da moderen var af jødisk oprindelse. Efter en traumatisk barndom følger vi hovedpersonen videre som mangeårig byggeleder i flere nordafrikanske lande og i fremmedlegionen under den algierske frihedskrig. JM arbejdede endvidere i en periode som Mossad-agent. Bogen har en indvandrerkritisk vinkel i forhold til muslimer og desuden som noget usædvanligt i romanen gengivelse af en tidligere lektørudtalelse. Sproget og stilen er beskrivende, refererende og polemisk, som man bl.a. kender det fra debatbøger og biografier. Den mørkebrune forside viser et oprørt hav, som slår mod klipperne.

Kan i form og delvis indhold sammenlignes med Steen Steensens Kulturkampen, 2004, og Rævestaten og andre fortællinger, 2005, samt Bo Thyge Bisgaards Vildfaren, fra 2010.

På bogens forside står der tydeligt roman - "inspireret af vilkårene i et levet liv" og jeg oplever da også romanen som primært selvbiografisk især hvad angår sprog og den refererende stil. Forfatterens ofte gentagende polemiske tone omkring muslimsk indvandring minder mere om noget man læser i en debatbog end i en roman.



Informationer og udgaver