Insiderhistorien om et af de mest afgørende rockabilly bands i historien fortalt af trommeslager m.m. Levon Helm. For alle med interesse i rockhistorien.
Forfatteren hedder egentlig Mark Lavon Helm, men fik som musiker kælenavnet Levon. Han beretter om en opvækst på bomuldsmarkerne i Arkansas og om en tidlig interesse for musik, der førte ham til Canada med bandet The Hawks og senere til dannelsen af det legendariske The Band. Gruppen har i mange konstellationer spillet sammen med en række af rockens legender, så bogen bliver en musikhistorie, der rækker ud over Helms og hans kolleger.
Det er en usædvanlig åbenhjertig rockbiografi, hvor Helm beretter om både op- og nedture og de store uenigheder, der førte til dyb splittelse mellem forsangeren Robbie Robinson og resten af bandet. Helm er en stor fortæller, der sætter sin egen karriere i perspektiv til resten af musikhistorien. Dermed bliver bogen et uomgængeligt værk til forståelse af rockmusikken fra slutningen af 1950'erne.
Der er ikke tidligere udgivet bøger på dansk om The Band. Bogen her er oprindelig fra 1993 og er opdateret i 2000 og igen i 2013 med et efterskrift efter Helms død.