Bøger / faglitteratur

Historier fra det virkelige hesteliv : små personligheder med store egoer


Beskrivelse


Efter et langt liv med islænderheste har forfatteren, der har sit eget ridecenter, samlet 23 anekdoter om de små heste med store personligheder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. dec. 2013

af

af

Maria Sjøblom

d. 20. dec. 2013

Fans af islandske heste vil kunne nyde denne bog, mens den ikke vil være interessant for andre rideentusiaster.

Forfatteren har sit eget islændercenter og har ikke skrevet bøger før denne udgivelse. Her fortæller forfatteren meget personligt om sit liv og de beslutninger, der førte til, at hun kom til at leve af at arbejde med islandske heste. Fokus i bogen ligger på 23 anekdoter om hendes forskellige heste. Læseren kan mærke forfatterens entusiasme og det resulterer i nogle søde historier, som dækker mange aspekter af hestelivet. Bogen er herudover tilsat kapitler om kanyleskræk og NLP-terapi samt personlighedstyper og stamtræer for hestene.

Biblioteket har mange bøger om islandske heste af højere kvalitet end denne. Der findes dog ikke lignende udgivelser på dansk med personlige anekdoter om enkelte heste.

Fine fortællinger fra islænder-hestens verden, men også en meget personlig beretning - måske endda for privat. Der er dog dedikerede islænder-entusiaster, som vil nyde de mange anekdoter om de små heste med store personligheder.