Forleden dag i toget kom jeg til at grins. Jeg passer ellers altid på med morsomme bøger og offentlige trafikmidler - folk kigger så underligt. Men Boas: Hjælpepræsten - i Tyskland 1943-48 erbåde dybt alvorlig, gribende og munter som livet kan være for mennesker, der ikke tænker så dybt over tingene, men følger deres samvittighed og deres instinkter. Boas blev kandidat i 1942, drog udpå bispevisit, og i en slags desperation endte han som hjælpepræst ved sømandskirken i Hamburg. Nogle af menighedens mere markante personligheder skildres, f.eks. Drachmanns Edith. Hurtigt blev hanindblandet i hjælpearbejdet for de danskere, der var indsat i tyske tugthuse og fængsler. Et arbejde, han udførte med kolossal energi og snarrådighed og uden tanke på egen risiko. Fantastiske er depåfund, han udfolder for at komme til at tale alene med de fængslede og på dansk. Flere fanger har berettet om hans besøg og deres store betydning. Bogen er letlæst med velfortalte korte kapitler,der portrættereret modigt og kristent menneske og giver et godt billede af situationen i Tyskland i de sidste krigsår, hvor situationen er gået op for den brede befolkning.