Bøger / faglitteratur / opskrifter

Hjemmelavet - franske lækkerier fremstillet fra grunden : autentiske opskrifter på brød, syltevarer, friskost, charcuteri og søde sager


Beskrivelse


110 opskrifter på egne udgaver af dagligvarer, fx pasta, chutney, syltetøj, henkogte frugter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2013

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 14. jan. 2013

Bogen henvender sig til alle, der gerne vil servere hjemmelavede lækkerier.

Denne kogebog af fransk oprindelse indeholder mange lækkerier, som man kan lave selv - helt fra bunden. Her er: Brød og bagværk ; Yoghurt ; Friskost ; Pasta ; Tilbehør ; Konservering ; Charcuteri, patéer og andet pålæg ; Syltetøj, kompot og smørepålæg ; Søde sager og Drikkevarer. Opskrifterne er enkle, og der er både kendte delikatesser og nye lækkerier. Det er en kvalitetsbog, som man virkelig får lyst til både at læse og til at komme i gang med at lave nogle af opskrifterne selv. Der er inspirerende fotos, arbejdstegninger og gode tips undervejs. Så hvis du vil vide, hvordan det er man laver yoghurt, tilbereder sin egen pasta, laver chips af rodfrugter og meget mere, så er her meget inspiration at hente. Her er også lufttørret skinke, ratatouille og kastanjesmør. Det er opskrifterne, der udgør bogen, og selv om bogen stammer fra det franske, kan vi sagtens bruge den i Danmark. Bagest er der et register - inddelt ligesom kapitlerne - samt et dobbelt-opslag med køkkenteknikker.

Forfatteren har tidligere udgivet bøger på fransk, men denne er den første oversat til dansk. Den kan sammenlignes lidt med Camilla Plums kogebøger. Vi har andre bøger om syltning, bagning af brød og kager osv., men det lidt specielle ved denne bog er kapitlerne med yoghurt, friskost og kød.

Lækker kogebog med hjemmelavede franske lækkerier - også for de danske hjemmekokke (og maver).