Forfatteren er ph.d. og mag.art i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet. Han har bl.a. skrevet Det tomme menneske : introduktion til Michel Foucault, 2004 og har foretaget nylæsninger af såvel Karen Blixens som Herman Bangs forfatterskaber. I den foreliggende bog tager han fat på H.C. Andersens romaner - primært Improvisatoren, 1835 og O.T., 1836 men med indledende vurderinger af den offentlige interesse for og holdning til HCAs seksualitet - eller mangel på samme. D.H. mener, at digteren var en feminin mand med et udpræget talent for mandevenskaber (hjertebrødre) og at han måske var et aseksuelt menneske, som levede i en tid, hvor asketisme, i modsætning til vores egen tid, blev anset for en gyldig forklaring. Forfatteren læser HCAs tekster ud fra teorier som queer, dekonstruktion og postfeminisme, og det er der kommet en meget læseværdig og velargumenteret tolkning ud af. D.H. ser en struktur i forfatterskabet, hvor mandevenskaber står overfor misogyni, hvor en heteroseksuel happy end ofte fremtræder som et postulat og hvor de mange dødsfald blandt kvinder faktisk ofte fungerer som dynamo for heltens sociale mobilitet og personlige udvikling. Velskrevet og krævende læsning, fremmedordbog indenfor rækkevidde anbefales.