For turister i byen og for andre der vil læse historien om den specielle by.
Byen Christiansfeld er "..en helt speciel by", som forfatteren skriver i sit forord. Byen blev grundlagt i 1773 og har præg af købstad med sin arkitektur med store monumentale huse trods dens kun 3-4000 indbyggere. Byens historie er knyttet sammen med Brødremenigheden, for hvis menighed, den blev en fristad. Bogen begynder med en byvandring, hvor der fortælles om byens historie og dens specialitet - honningkager og om de historiske personer der stiftede Brødremeningheden. Desuden findes et kapitel om byens kendte maler Jeppe Madsen Ohlsen. Til slut i bogen en gennemgang af de religiøse højtider, som de gennemføres efter Brødremenighedens ritualer. Bogen er illustreret med farvefotografier og slutter med en oversigt over kilder og litteratur Forfatteren er journalist og har selv boet i Christiansfeld.
I 2005 udkom en mere omfattende bog om byen Christianfeld : livet og husene skrevet af Jørgen Bøytler og Jørgen Toft Jessen.
En lettilgængelig turistguide, hvor forfatteren engageret fortæller den spændende historier om byen Christiansfeld.