Bøger / skønlitteratur / roman

Højst et døgn : romanen om Leclair


Beskrivelse


Biografisk roman om den franske violinist og barokkomponist Jean-Marie Leclair (1697-1764). Om hans barndom i Lyon, om rejsen til Torino, hvor han møder Locatelli, om tiden ved Ludvig d. 15.'s hof, og om hans kærlighed til Marie-Rose.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. jan. 2018

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 25. jan. 2018

Romanbiografi om den franske violinist og barokkomponist Jean-Marie Leclair, der levede 1697-1764. Især relevant for musikinteresserede.

I sin samtid blev Jean-Marie Leclair især berømt for sit violinspil, der var af høj teknisk standard med et særligt dobbeltstrøg. Kasper Nefer Olsen bygger sin romanbiografi, om Leclair, kronologisk op på den måde, at hvert kapitel markerer et år af Leclairs liv. Vi følger komponistens barndom i Lyon, hvor faderen også var musiker, Leclairs balletår samme sted og senere rejsen til Torino, hvor han lærer Locatelli at kende. Senere bliver Leclair ansat ved Ludvig den 15.s hof. Vi hører også om hans kærlighed til Marie-Rose, der dog alt for tidligt omkommer ved pestudbruddet i Marseilles i 1720.

Det er interessant at følge Leclairs musikkarriere, men rigtig tæt på mennesket kommer vi desværre aldrig i Kasper Nefer Olsens version. Det er også skuffende, at der i bogen ikke angives, hvilke kilder beretningen bygger på.

Bortset fra leksikonopslag er der på dansk ikke skrevet noget om Jean-Marie Leclair. Hans musik er dog indspillet, og i 2017 udkom fx en vidunderlig cd, hvor italienske Fabio Biondi spiller Leclairs violinsonater, nemlig i Koncert for violin, strygere og continuo, d-mol, opus 7:1. Den danske barokspecialist, Lars Ulrik Mortensen har også bidraget til en Leclairindspilning, nemlig Sonate for violin og continuo, A-dur, opus 5:1Violin concertosSonatasBortset fra leksikonopslag er der på dansk ikke skrevet noget om Jean-Marie Leclair. Hans musik er dog indspillet, og i 2017 udkom fx en vidunderlig cd, hvor italienske Fabio Biondi spiller Leclairs violinsonater, nemlig i Koncert for violin, strygere og continuo, d-mol, opus 7:1. Den danske barokspecialist, Lars Ulrik Mortensen har også bidraget til en Leclairindspilning, nemlig Sonate for violin og continuo, A-dur, opus 5:1.



Informationer og udgaver