Scener af et ægteskab, set gennem et andet temperament end Bergmans. Indsat i en rammefortælling berettes om den lykkeligt gifte Elise, der på en konference forelsker sig voldsomt i kollegaenViktor og han i hende. Efter konferencen gennemfører hun det sædvanlige sommerophold i Frankrig med mand og datter, og inden hun for alvor får lejlighed til at tage nogen beslutning om elskeren,får hun bud om at han er død pludseligt. Og nu i retrospektiv kan hun se, at netop oplevelsen med ham og de spor, den satte i hendes sind, har gjort det muligt for hende at leve så lykkeligt medægtemanden, der nu også er død fra hende. En smuk beskrivelse af et kort forløb, elskeren står lidt blegt, men ægtemanden desto klarere: rolig, besindig, realistisk. Han kan da ikke være jaloux påen død mand! Måske er det hele en anelse for smukt, for nemt at komme om ved den evige trekant og dens dilemma. Men den lille roman virker ægte og vedkommende som forfatterens tidligere produktion,fortrinsvisdigtsamlinger med lignende emner.