Foto- og tekstbog med afsæt i romanen Nattevagten. For fotointeresserede.
Jorge Braga har en række fotobøger og oversættelser bag sig. Denne udgivelse tager udgangspunkt i hans tidligere oversættelse af Augustina Bessa-Luís Nattevagten. Deri følger vi en portugisisk familie, fra byen Douro, som ejer Rembrandts maleri . Bragas bog er i to dele. I første del har han i 2009 besøgt Amsterdam, hvor Rembrandts maleri hænger. Her har han fotograferet i og omkring den hollandske hovedstad. Denne del er uden tekst. Anden halvdel består af billeder fra byen Douro fra romanen, akkompagneret af første kapitel fra selvsamme roman. Her er vi primært i landskabsfotos. Slutteligt gengiver Braga de ganske fine anmeldelser, oversættelsen fik i 2009.
Motivmæssigt ligger bogen et sted mellem turist- og streetfoto. Bogen har en splittet agenda. Dels er det en fotobog med lettere turistede billeder fra Holland, dels en illustreret oversættelse med portugisiske landskabsbilleder, der ikke direkte relaterer til teksten. Teknisk lader billederne noget tilbage at ønske, og det er ikke gennemskueligt, om det grynede udtryk er tilsigtet eller ej. Det er svært at finde en rød tråd eller en mission med bogen.
Bogens anden halvdel er identisk med første kapitel af NattevagtenPorto billeder - efter Musikhuset. Bogen minder i udtryk om Brages andre udgivelser. Fx Porto billeder - efter Musikhuset der også rummer fotos fra PortugalBogens anden halvdel er identisk med første kapitel af Nattevagten. Bogen minder i udtryk om Brages andre udgivelser. Fx der også rummer fotos fra Portugal.