Det må være den læser, der vil kende den gode litterære verden, der skal have denne roman; den læser, der sætter pris på at møde de store og - gudskelov så mangfoldige - historiefortællere, som vi på bibliotekerne kan vise vores brugere.
Forfatteren kender vi fra historier som Ragtime, Billy Bathgate og Verdensudstilling, flere af hans bøger er filmatiseret. Doctorow bruger historiske facts og sætter dem i en ny relation, bruger dem som kulisse eller fremdrift i sine historier. Også i denne (som var finalist til Man Bookerprisen 2009) tager han en historie fra New York 1947. Her blev to brødre fundet døde i deres hus, de afskar sig mere og mere fra kontakt med omverdenen og boede blandt ubeskrivelige mængder af gamle aviser og ubrugelige ting, som den ene bror tvangsmæssigt samlede sammen. Forfatteren starter beretningen i århundredes begyndelse, broderen Langley tager del i 1. verdenskrig, hjemsendes skadet af sennepsgas, begge forældre dør i en spanske syge i 1918, og herefter passerer historien de to i deres stadigt voksende virvar af ragelse helt frem til fredsdemonstrationerne i 60'erne. Homer, den blinde bror, beslutter at dokumentere deres sære og tragiske liv (en blindskriftsskrivemaskine var blandt skramlet).
Doctorows måde at lade facts, fiktion og indfølt fortællemåde gå op i en højere enhed er særlig, men ellers er i denne sæson McCanns Lad kun verden tumle sig i samme liga.
Vi har nok her en mulig moderne klassiker.