Hot dreams

"Musikken har åbenlyse koblinger til en melankolsk, samfundsrevsende Nick Cave, og der er ofte dæmonagtige passager som på en dosmerseddel fra David Lynch. Læg hertil forsanger Taylor Kirks mørke croon, som kuriøst nok lyder Elvis-alike på Grand Canyon og Run From Me, hvilket fungerer".

"Musikken vil jeg beskrive som en sær blanding af hjemsøgt folk, buldrende blues, kitchet 50'er-rock'n'roll og dampende svedig soul tilsat spøg og skæmt fra kassen med filmmusik. Overskrævs på bastarden sidder Taylor Kirk og crooner så diabolsk, at Nick Cave må nikke anerkendende, og selveste The King of Rock'n'Roll Elvis Presley må rotere i sin grav på sit landsted Graceland i Memphis, Tennessee. Allerede i åbningsnummeret "Beat the Drum Slowly" breder uhyggen sig. En stigende tonerække bakkes op af utålmodige claves, der langsomt skubber bandet i gang. Efter kort tid svinger det som pendulet i et bornholmerur, og Taylor Kirk sætter herefter ind med en messende og skrøbelige tremolo, der i øvrigt også leder mine tanker hen på Kurt Wagner fra Lambchop, og som langsomt fører lytteren over i et ildevarslende mellemspil med marchtrommer og en infernalsk skurrende lyd. Det er koldt, kynisk og knugende, men dystert dragende".

Læs anmeldelse

"En oplagt sammenligning er The Czars, der desværre heller ikke nåede noget større gennembrud inden opløsningen, men Taylor Kirks vokal har ligesom John Grants en blød og smidig karakter, og han synger sig ofte ind i den gamle, førnævnte croon-tradition. Som i titelnummeret »Hot Dreams«, hvor hans vej gennem ordene »I wanna write, I wanna write to someone« er vidunderligt smuk. Nummeret leder også, med stemmen og det bløde, let jazzede arrangement, tankerne mod Lambchop. Men trods alle disse referencer er Timber Timbre et orkester i sin egen ret og fortjener andet og mere end det lille, dedikerede publikum, de allerede har".

Læs anmeldelse