Bøger / faglitteratur / vejledninger

Hot sex - sådan!


Beskrivelse


Dejlig praktisk guide til HOT SEX Få svar på alt det, du altid har villet vide om sex, men ikke kunne lide at spørge om. HOT SEX er en håndbog fuld af praktiske instruktioner i og kloge råd om, hvordan begge køn kan få mere nydelse ud af sexlivet. Brevkasseredaktør og sexterapeut Tracey Cox går afslappet og meget kropsnært i detaljer med alle aspekter af sexlivet: Hvordan vil han have oralsex? Hvordan får hun mest ud af at onanere? Hvad gør man når sexlivet er gået i stå? Hvor er det nu G-punktet sidder, og hvad er A(hhh)-punktet? HOT SEX er fordomsfri og veldokumenteret læsning for unge, der lige er begyndt at dyrke sex, og inspirerende for alle, der har været i gang i længere tid, men gerne vil lære mere.. både det etablerede par og den søgende single. En bog der taler til kroppens største erogene zone - hjernen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 1999

af

af

Niels Pinholt

d. 21. sep. 1999

Australiens førende redaktør af sex-brevkasser står bag denne bog. Det gode først: Bogen er dejligt fri for anatomiske tilrettevisninger, overfladisk forførelseskunst, spidsfindige teknikker og akrobatiske stillinger. Den er også forholdsvis renset for den friskfyragtige dobbeltmoral, der har præget så mange af de amerikanske sex-bøger, der har fundet vej til det danske marked de senere år. Den handler kort sagt om sex i de fleste afskygninger, som det dyrkes eller gerne ville dyrkes af de par, der foretrækker monogami uden monotoni! Forfatteren, der har en baggrund som psykolog, øser af sit brevkassestof, og tilsætter sine svar en god portion humor. Men så til det dårlige: Bogen er rodet til det kaotiske, og hverken indholdsfortegnelsen eller det mangelfulde stikordsregister/leksikon er til megen nytte. Bogen er helt uden illustrationer. Sproget kan ikke støde nogen, men alligevel er det afslappet og let forståeligt. Det er fortrinsvis en begynderbog og en bog for dem, der tror, at forspillet er dér, hvor man ta'r tøjet af. Mere seksuelt erfarne kan finde inspiration i dens mange små forslag til finesser, der dog stort set alle ligger inden for den såkaldte "normalitet". Sygdomme og sikker sex har en fornuftig og afbalanceret plads i bogen. Mest til hygge og højtlæsning, mindre velegnet som opslagsværk.