Nye læsere kan ikke starte her. Vi er nået til bind 52 af tegneserien Elverfolket. Vi møder det sædvanlige magiske elverunivers, illustrationer, layout og mærkelige gamle sprogbrug. "Fredshundenes" ubønhørlige angreb på ulverytterne og menneskene fortsætter dramatisk og blodigt fra bd. 51. Det nye rent opbygningsmæssigt er at i dette bind får vi hele to afsnit af Kampen om skårene; både del 6 og 7, mens flere afsnit af Gløds mission først vender tilbage fra bd. 53. I Hoved får de to gamle elver Skovbæk og Egerod bekæmpet en af fredshundene, og det giver andre mod til at prøve. I Hjerte gør menneskene anført af Shuna og hjulpet af elverne Skot, Krim og Bue endelig oprør og laver fælles front mod Djunnen. De får også slået nogle af de glubske magiske fredshunde ihjel og Vindpust tvinges til at bekende kulør som en ond dæmon. Det er kun med nød og næppe at jeg kan følge med i handlingen og holde alle navne og intriger ude fra hinanden. Der er mange brutale kampscener mellem elver og hunde og udpenslede torturscener med mennesker. Dette sker med seriens vanlige sans for spring i tid og sted og der følger ingen "logiske" forklaringer på handlingerne udover kampen mellem det gode og det onde Hæftet KAN læses fra 11-12 år, men kan ikke forstås med hjertet selv af voksne.