Bøger / faglitteratur

Hovedløse spisevaner : hvorfor vi spiser mere, end vi tror


Beskrivelse


Ydre forhold samt personlige og kulturelle overbevisninger styrer i høj grad vores måder at spise på og dermed vores sundhed. Råd til hvordan vi kan ændre uhensigtsmæssige kostvaner.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Ellen Lind Jensen

2008

Kostpsykologi. Ikke slankebog i traditionel forstand, men alligevel med idéer til, hvordan man over et længere forløb kan smide nogle kilo i stedet for at tage dem på.

Forfatteren er kostpsykolog og baserer sin bog på materiale fra 4 forskellige amerikanske kostpsykologilaboratorier (hvor man studerer menneskelig adfærd i forbindelse med fødevarer), som er uafhængige af fødevarevirksomheder. Observationer herfra viser, at mange forskellige faktorer spiller ind på, hvor meget, lidt eller hvad vi spiser. Han opererer med en "ubevidst margin", hvor man uden at tænke nærmere over det kommer til at spise fx 100 kalorier mere om dagen, hvilket vil resultere i en vægtøgning. Hvis man nu tillægger sig nogle vaner, så man fjerner 100-200 kalorier om dagen på en måde som ikke betyder noget væsentligt afsavn - ja så resulterer det i et vægttab. Bogen er meget underholdende med henvisninger til mange fantasifulde og morsomme kostpsykologiforsøg og vil tiltale alle, der bare ikke gider flere slankekure eller forbud.

Modvægt til de mange slanke-, livsstils-, kostomlægningsbøger med fokus på fødevarekemi, kalorier, forbrænding og psykiske problemer.

En anderledes måde at se på fødeindtag og kostomlægning, hvor der i stedet fokuseres på de psykologiske mekanismer, der gælder for omtrent alle mennesker. Altså ikke de mere problematiske madmisbrugere, selv om man også kan bruge bogen til at identificere, hvilken slags for-meget-spiser man er. Bogen vil uden tvivl blive efterspurgt.


Politiken

d. 19. jan. 2008

af

af

Helle Brønnum Carlsen

d. 19. jan. 2008