Bøger / skønlitteratur til børn

Hovedsagen er, det ikke bli'r en hund


Beskrivelse


Billedbog. Mor er gravid. Pigen hører Far sige; "Bare det ikke bliver en hund", når de bliver spurgt, hvad de ønsker. Pigen tænker, at de jo har en pige, nemlig hende. De har ingen hund, drage eller sommerfugle, og i fantasien prøver hun en række muligheder af.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2008

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 4. juli 2008

Kan læses for børn fra 3-6 år, hvadenten der er en ny lille bror eller søster på vej, det er en god historie til hjemmet og børnehaven.

Bogens forfatter er udgivet før på dansk, bl.a. Stem på mig, 2007. Denne er frisk og sprogligt velfungerende med dynamiske farveglade billeder. Pigen hører en talemåde, afgivet i sjov, og så klarer fantasien resten, til slut en fin, men ikke dyb pointe, om at forældre elsker deres børn. Dem de har fået, og ikke drømmen om noget de ikke fik. Dermed berører den også jalousien, som kunne være årsagen til fantasien, men den gør det forsigtigt med varme og humor. Tegningerne er minimalistiske i forhold til detaljer, figurerne er tegnet med tykke sorte streger i en karikturlignende og overdreven stil fx i forhold til proportioner og stil. Bogen har sit helt eget ret originale udtryk. Baggrunde udgøres af store enefarvede flader i friske, klare farver. God forside rammer ret præcist det overdrevne og bogens humor. Bagsidetekst er virtuos og dækker fint. Illustrator ses ellers ikke udgivet på dansk.

Vi har mange bøger om at blive storesøster, og vel også en del der dækker problematikken med jalousi. Her er en historie i en lidt afdæmpet version, men hvor billedernes dynamiske humor spiller fint op til teksten, og derfor er den vellykket.

En god bog, der ikke kommer så dybt i emnet, men vender det med humor og varme, så der kan tales om det. Den kan også fungere sam en relevant historie i børnenes og familiernes liv.