Hudegrunden Vesterbro

Dokumentaristen Nils Vests 26 minutter lange fortælling om byggelegepladsen Hudegrunden på Vesterbro i København er et fint filmisk dokument fra 1974 og eksempel på tidens politiske filmkunst. Og kan formidles som et sådan. Målgruppen er altså primært et historisk orienteret publikum og mediestuderende, men også mennesker med generel interesse for (københavnsk) byplanlægning. Eller mangel på samme.

"I efteråret 1971 slog en gruppe pædagoger fast, at pædagogik og politik ikke kan adskilles". Og et sådant udsagn fører automatisk til fordømmelse fra politisk hold. Men personalet på Byggelegepladsen Hudegrunden fastholder, at man ikke kan arbejde med børn i det tætbebyggede og forfaldne område uden at forholde sig til, at den sociale arv hænger ved. Arbejderkasernerne blev i slutningen af 1800-tallet bygget til at huse de mange fattige mennesker, som fra landet søgte til storbyen. Men børnene kan lære, at de selv kan gøre noget ved deres fremtid. Og verden hænger sammen. Der er således også solidaritet med ofre for amerikansk imperialisme.

Kornede smalfilmoptagelser, still-fotos og interviews udgør grundmaterialet i en film, hvis solidaritet med Hudegrunden er evident, og byggelegepladsens personale står da også krediteret som medskabere af filmen. Allerede i 1952 instruerede Jørgen Roos dokumentarfilmen Slum om Vesterbro. Og 1974 syner lysår siden, når man ser politiet optræde i Hudegrunden Vesterbro og sammenligner med gårsdagens slag om Ungdomshuset på Nørrebro.

Interessant dokumentarfilm, som er sin tid.

Læs hele vurderingen