Ud fra både titel og forside forventer man nok en historie i velkendt børnekrimi-stil, men det er en ganske anden tradition Dalsgaard Svendsen tager fat på i sin nye bog. Det er den humoristiske (drenge-)fortælling fra hverdagens fristelser, uretfærdigheder og misforståelser, kort sagt pubertetens glæder og forbandelser med kammerater, skole, forældre og andre af livets lyksaligheder. Det er en bog, som henvender sig til mellemtrinnets læsere, skrevet i et ungdommeligt sprog med masser af slang, som godt nok rammer tiden, men som til tider også synes at fylde så meget, at det kommer til at virke lidt søgt. Det er blevet sommerferie, og for Hugo overskygger to problemer alt andet, hvordan undgår han at komme til at arbejde på sin fars værksted og hvordan får han og de to venner Bent og Arne penge til at drikke sig fulde Sankthans-aften i familiens kolonihavehus. Opfindsomheden er stor, men udløser desværre flere næsten uoverkommelige vanskeligheder. Personerne virker meget stereotype, men fungerer trods alt udmærket ud fra den valgte sammenhæng. At falskmøntneren viser sig at være ligeså falsk som de penge der er i omløb kommer absolut ikke til at afholde målgruppen fra at lade sig underholde. Hugo og falskmøtneren skal nok blive læst.