Bøger / skønlitteratur / roman

Hukommelsestab


Beskrivelse


Krimi. 27-årige John Brenner vågner på gulvet i sit hus, og finder en død kvinde ved siden af sig. Han kan ikke huske at have set kvinden før endsige at have dræbt hende. Hvem er kvinden og hvilken forbindelse har hun til John?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2020

af

af

Sanne Mendel

d. 28. feb. 2020

Spændende og hårrejsende psykologisk krimi om 27-årige John Brenner, skilsmissefar og alkoholiker, der vågner på sit stuegulv og finder en død kvinde ved siden af sig. Han har aldrig set hende før. Kvinden er blevet skudt, og ved hendes side ligger en tom vodkaflaske og en pistol. Hvem er kvinden? Og har John dræbt hende? For læsere af psykologiske krimier.

John går i panik og forsøger at rydde op efter mordet. Han er bange for at blive beskyldt for ugerningen, selv om han intet kan huske. Udenfor sit hus finder han en forladt varevogn. Varevognen viser sig at indeholde overvågningsskærme med billeder fra Johns stue. Nogen har filmet ham i hans eget hjem, men da han løber indenfor i huset igen, er liget og pistolen forsvundet. Johns bror, Mark, ringer til ham, men han tror ikke på John, da han fortæller ham om oplevelsen. Den døde kvinde begynder at hjemsøge John i hans drømme. En dag læser han i en blog på internettet, at en fremmed mand også har haft sære drømme om præcis den samme kvinde. Hvordan er det muligt? Og hvad er der sket med kvinden?.

Fængslende og fremragende krimi, som er helt umulig at lægge fra sig. Langsomt sættes puslespilsbrikkerne sammen, og resultatet er et overraskende billede. Kan varmt anbefales.

Ønsker man at læse andre psykologiske krimier, kan Kvinden i togetKvinden i vinduet af Paula Hawkins og Kvinden i vinduet af A.J. Finn anbefalesØnsker man at læse andre psykologiske krimier, kan Kvinden i toget af Paula Hawkins og af A.J. Finn anbefales.