Hulen

Romanen er tredje del af, hvad forfatteren og Nobelprismodtageren selv kalder en ufrivillig trilogi. De to første dele er En fortælling om blindhed og Alle navnene, som ligeledes skildrer et samfund, som baserer sig på snævre bureaukratiske og hierakiske rammer for livsudfoldelsen. Denne sidste del af trilogien er ikke så grum som den første del og ikke så underfundig morsom som den anden, og vægten i samfundsskildringen ligger i beskrivelsen af et monopolistisk og bureaukratisk forbrugsdikatur. Som læser føler man sig som en delfin, der dykker op og ned i forfatterens tætte og omstændelige prosa. Af og til må man lige have hovedet op over de mange, mange ord. Ofte dykker man ned og opdager en verden af betydning og eksistentiel erkendelse i gentagelsen, opremsningen eller den banale ordveksling. Det gigantiske indkøbs- og oplevelsescenter, Centrum, opsluger samfundet mere og mere og æder sig dermed ind i alle menneskelige relationer. Pottemageren Cipriano Algor er, som alle andre, prisgivet Centrums kommercielle forgodtbefindende, men det lille menneske gør oprør. Et individuelt oprør som dog bringer håb om andre livsmåder og om kærlighedens overlevelseskraft.

Læs hele vurderingen