Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Huller på hjernen


Beskrivelse


Veninderne Anna og Ida taler om huller. Huller i hovedet, i vaniljekranse, i tænderne - og om at have et hul i maven.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. aug. 2019

af

af

Boy Olesen

d. 29. aug. 2019

Til de 6-9-årige i indskolingen er her en rigtig god og sjov multimodal fortælling om huller, som alle kan forholde sig til.

Anna og Ida er veninder og kommer til at tale om "huller". "Du har 7 huller i hovedet" siger Anna til Ida, der bliver noget bange indtil hun finder ud af hvorfor Anna siger det. "Kom nu ud af hullerne!" siger Annas far altid om morgenen. Vaniljekranse er der hul i, og mus bor i huller, og Anna siger hun nok har hul i en mælketand. Anna og Ida spekulerer lidt over, om det ikke er mennesket der er menneskets bedste ven og ikke hunden. Til bogen hører en lydfortælling, som gratis kan høres på forlagets hjemmeside.

En dejlig bog der på allerbedste måde fortæller om det at have en ked-af-det-følelse i maven - eller som bogen kalder det: "Et hul i maven". De to veninder får en rigtig god snak om det at blive ked af det - som da Ida fortæller om da hendes hund døde, og hun ikke kunne sove om natten. Bogen er gennemillustreret med fantastiske, collageagtige tegninger, der fuldstændig udtrykker de følelser der løber gennem Anna og Ida. Bogen afsluttes med 5 samtalespørgsmål, fx "Hvad er en bedsteven?" og "Skal man være venner for at blive uvenner?".

Bogen kan sammenlignes med Frøken Ignora - de fire første historier.


litteratursiden.dk

d. 10. jan. 2020

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 10. jan. 2020

En virkelig dejlig bog, der fortæller om at være ked af det, mærke et hul i maven og om at have en ven. Anna og Ida taler om, hvor mange huller de har i deres kroppe og om, hvad huller egentligt er f...