Bogen er et bidrag til børneforsorgens historie i Danmark med hovedvægt på 1960erne og 1970erne og kan anskaffes på linje med forfatterens to foregående bøger om emnet En inspektør banker på, 2005 og Overgreb og overlevelse i børne(for)sorgen, 2006. Forfatterens baggrund som tidligere forstander på forskellige døgninstitutioner og inspektør i børneforsorgen borger for hans kendskab til området. Med afsæt i humor og glæde som overlevelsesstrategier har forfatteren samlet en række kortfattede udtalelser fra tidligere elever og bundet dem sammen med sine egne kommentarer. Eksemplerne giver udtryk for en sort humor uden ret mange formildende omstændigheder, hvilket afspejler forholdene på institutionerne. Bogen er desuden en hyldest til det ikke-pædagogiske personale med deres medmenneskelighed og ikke professionelle holdning til børnene, der hos dem fandt et fristed. Der er sket meget på området siden da, men forfatteren advarer mod den stigende akademisering af sproget, der medvirker til at skabe en distance til børnene. Der er ingen tvivl om forfatterens engagement, og han kommer med flere tankevækkende synspunkter, men bogens fragmentariske præg og lidt diffuse disposition begrænser anvendeligheden.