Kunstbog om maleren Storm P., der i den brede offentlighed nok er mest kendt for sit omfattende humoristiske virke. Til alle kunstinteresserede og de, der vil se andre sider af en dansk folkekær kunstner.
Klassisk opbygget kunstkatalog, der starter med en gennemgang af Storm P.'s malerimæssige virker. Lange artikler af henholdsvis museumsinspektører Michael Bjørn Nellemann (Nivaagaard Malerisamling) og Nicolai Brandt (Storm P. Museet), billedkunstner/forfatter Claus Carstensen og journalist/forfatter Peter Borberg. Hertil omfattende billedmaterialet samt tidslinje og værkliste. Det store format giver plads til store værkgengivelser. Sort og tragisk klovn pryder forsiden, mens bagsiden er et næsten ikonisk foto af Storm P. Med pibe og malegrej.
Gedigen og inspirerende kunstbog om en mindre kendt side af Storm P. Oplagt både som bladrebog og til opgaveskrivning. Vidende og formildende skribenter gør, sammen med det omfattende billedmateriale, bogen til en fin oplevelse med mange detaljer, pointer og oversigter. Kan læses både af eksperter og af den næsten forudsætningsløse, men vil nok appellere mere til førstnævnte.
Jens Bings værker om Storm P. er et solidt fundament, måske særligt Maleren Storm P.Storm P. - 100 år Hertil oversigtsværker som Storm P. - 100 årJens Bings værker om Storm P. er et solidt fundament, måske særligt Maleren Storm P. Hertil oversigtsværker som .