Bøger / skønlitteratur / noveller

Hus år hus : tre historier


Beskrivelse


Dramatiske noveller, der foregår i Aarhus i tre forskellige tidsepoker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2017

af

af

Lotte Klemens Thomhave

d. 31. okt. 2017

Dramatiske noveller, der foregår i Århus by og omegn. For alle med interesse for korte historier og skønlitteratur om danske byer.

Bogen rummer tre historier, som foregår i Århus, men i tre forskellige tider. Den første historie foregår i 1970'erne og fortælles af en kvinde, der er blevet myrdet af sin mands chef. Nu følger hun sin morder kommissær Lind rundt i byen som ånd eller spøgelse. Den anden historie foregår i 2010'erne. Vi følger ægteparret Mikkel og Sofie med børnene Thea, Laust og Miv. Mikkel bliver fyret fra sit arbejde og får et sort hul i brystet, der ændrer hans adfærd og får ham til at flytte fra sin familie og leve på gaden. Historien fortælles på skift af Mikkel og Sofie. Den tredje historie foregår efter verdens undergang. Byen er ved at blive til skov, og der er kun få mennesker tilbage. To brødre har forskanset sig i et højhus og lever af at dyrke grønsager og finde konserves inde i byen. En dag kommer den ene bror hjem med en kvinde og deres samliv ændres for altid.

En interessant samling af korte historier, der varierer i genrer og fortællemåde. På overfladen foregår de i et genkendeligt realistisk miljø, men udvikler sig til henholdvis en vampyrhistorie, en thriller og en fremtidsfortælling.

Novellerne kan minde om Sven Aage Madsens historier, der ofte foregår i Århus fx Manden der opdagede at han ikke eksisterede.