Med fortællingen Manden der plantede træer fra sidste år, blev der gjort endnu et forsøg på at introducere den særegne provencaler, der døde i 1970. Han efterlod en solid litterær produktion og er, efter at have være betragtet som "politisk ukorrekt" i efterkrigstiden pga. sin urokkelige pacifisme, særdeles estimeret i hjemlandet. Med Genvundet jord (1945/60) og Stjerneslangen (1966) er det således kun den fjerde og hidtil mest omfangsrige roman fra 1951, der udkommer herhjemme. Giono er kendetegnet ved en lyrisk naturelskende stil, der hylder det jævne bonde- og hyrdeliv; men i denne bog lukkes der for alvor op for en bredere episk handlingshistorie i den bedste tradition fra de store landsmænd Dumas, Hugo og den jævnaldrende Pagnol. Vi befinder os i 1830'erne og følger den snarrådige, men retskafne italienske soldat Angelo - der er formet efter Gionos bedstefar - på flugt fra den italiensk-østrigske krig til Provence. Her hersker kaos og koleraepidemi og den charmerende eventyrer forelsker sig i den smukke Pauline. Vi følger deres begivenhedsrige og naturskønne færden mod Sydfrankrig, hvor de kun med nød og næppe overlever koleraen og andre farer. Her er tale om en bred, malerisk og underholdende roman i den bedste ende. Den brede appel vil givet stimuleres af omslagsfotos fra den forestående premiere på filmatiseringen med fransk stjernebesætning.