Bøger / skønlitteratur / roman

Huset med det grønne træ


Beskrivelse


Slægtsroman om en købmandsfamilies liv og virke i København og i de danske tropekolonier i den florissante handelstid i 1700-tallets slutning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2001

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 31. maj 2001

KL vandt i 1942 en forlagskonkurrence med sin historiske slægtsroman Huset med det grønne træ. Romanen blev dengang meget læst, og oversat til flere sprog. I 1948 fulgte så Grønne kæder. Bøgerne genudgives nu samlet i et tykt bind , og fortæller historien om det danske købmandshus Isert, hvis slægt følges gennem generationer dengang i 1700-tallets slutning, hvor selv yngstelærlingen bærer pudret paryk og Danmark er både koloni- og slavemagt. Et farverigt persongalleri med forretningsintriger, handelsrestriktioner, og politisk studehandel, men også med det bedre borgerskabs dagligdag og selskabsliv, forelskelser, bryllupper og barnefødsler. Den driftige købmandsslægt drager også ud på handelsrejser til de danske kolonier, og bogen giver et barskt indblik i koloniliv og dansk slavehandel i Vestafrika og Ostindien. Det er en velskreven, bredt underholdende, historisk slægtsroman, der nok forskønner det driftige datidige handelsliv vel meget, men som sagtens kan læses i dag, selvom yngre læsere naturligt vil finde sproget lidt gammeldags. Vil især tiltrække den lidt ældre læser af historiske slægtsromaner.