Huset uden ende

Stærk essaysamling for læsere med interesse for litteratur og kulturkritik og Mathilde Walter Clarks forfatterskab.

Mathilde Walter Clark brød igennem med erindringsromanen Lone Star, der beretter om forfatterens forhold til sin amerikanske far. Nu følger hun op med en samling med 20 essays, der for størstedelens vedkommende er skrevet sideløbende med "". I romanen beskriver hun et mord, der blev begået i hendes families hus. Hun researchede sig frem til den sandsynlige morder og blev herefter ledt ind i det hun beskriver som en "seriemorderindustri". Stoffet passede ikke ind i "", men er nu omdrejningspunktet for titelessayet i nærværende bog, hvor Clark forsøger at forstå det sted, hun kommer fra og hvad det vil sige at høre til. Hun skriver bl.a. om forholdet til sin far, om køn, om danskerne og det lykkeligste folk i verden, om Marilynne Robinson, Pontoppidans "Lykke-Per", om Thomas Manns romanværk "Josef og hans brødre" og om at se de mange forskellige perspektiver, ligesom der bl.a. også er gengivet en tale om magisk realisme og et brev til Olga Ravn.

Absolut læseværdig essaysamling, hvor især titelessayet om mørke korridorer og seriemordere gør stærkt indtryk. Alt i alt en yderst velskrevet og interessant samling med humanistiske essays, der især fungerer ved at litteratur og kulturkritik på fornem vis kombineres med det personlige.

I Hjemme i Europa af Jens Christian Grøndahl finder man også humanistiske essays.

Læs hele vurderingen

Størstedelen af denne essaysamling er refleksioner, der tager udgangspunkt i forfatterens dansk-amerikanske sammensathed. Her er der meget guld at hente. 'Huset uden ende’ er det mærkelige hus, hvor f...

Læs anmeldelse