At referere Tudemariebøgerne for børnebibliotekarer burde jo svare til at genfortælle juleevangeliet for sognepræsten. Bøgerne kom på samme forlag i 1978. At de allerede udk. igen, endda isamarbejde med Nyt dansk Litt.selskab må vel grunde sig på ønsket om at få en udg., der illustrationsmæssigt og typografisk er tilfredsstillende. Men ak! nok er typografien klart bedre og mereletlæst end i de foregående udg., men der er en del skønhedsfejl, som burde være fanget i korrekturen, værst er det, at s. 25 og 26 i bd. 2 er byttet om. Lene Bourgeat, som også illustrerede GudrunEriksens nyboderbøger, har lavet omslag og en halv snes ill. til hvert bind. Hendes stil er blevet mere homogen og personkarakteristikken klarere, men desværre yder illustrationernes format hendeikke fuld retfærdighed. Placeringen af ill. i forhold til handlingen kunne også være bedre. Med disse skønhedsfejl kan dette ikke blive den ultimative Tudemarie-udg., men den kan jo nå at komme.Der er værdier i dissebøger, som vil sikre dem et langt liv. Næste udg. bør måske forsynes med forklarende noter. Tudemarie er med tiden blevet et kulturhistorisk dokument, som ikke i alledetaljer forstås umiddelbart af børn. Anskaffelse efter behov. Det er ikke bydende nødvendigt at udrangere foregående udgave.