Bøger / faglitteratur til børn

Hvad du bør vide om seksuelt overførte sygdomme


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2003

af

af

Lars Aagaard

d. 25. mar. 2003

Litteraturlisten i denne bog rækker godt og vel et ti-år tilbage, og det er da også det absolutte maksimum for materiale om et emne, som tiltrækker unge, både til frivillig læsning og til opgaveskrivning. 6 bøger og 2 videoer, og, endnu vigtigere, 2 telefonrådgivninger og 11 websteder lænker bogen til det nære og det fjerne. 31 ordforklaringer, et register, en indholdsfortegnelse og en opdeling på 14 delemner bringer funktionaliteten i top. Der er tilføjet danske vinkler undervejs gennem klamydis, herpes, gonoré, hepatitis B, fladlus, syfilis og HIV gennem prævention, forebyggelse, rådgivning og behandling. Billedsiden er som i seriens øvrige bind afvekslende og farverig, teksten enkel og passende til unge fra 15 år. Bagsiden åbner og refererer til seriens øvrige bind.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2003

af

af

Thomas Sloth (skole)

d. 25. mar. 2003

Mere end 30.000 smittes med en kønssygdom hvert år i Danmark. Uvidenhed eller uforsigtighed ligger til grund for det høje tal; men den første grund kan denne bog være med til at modvirke. Bogen, der hører til serien Hvad du bør vide om, henvender sig til elever fra 7. klasse og er velegnet som fagbog til seksualundervisning eller som håndbog for unge, da den også beskriver de følelsesmæssige sider af problemet. I 15 kapitler kommer man godt rundt om de kendteste kønssygdomme, deres historie, behandling, konsekvenser og forebyggelse. Det kan dog virke forvirrende for den uindviede læser at sygdommenes perspektiver gennemgås før sygdommene selv. Sproget er velskrevet, men med en del svære og lange ord - hvor de fleste findes i ordlisten eller i registeret bagest. Layoutet er indbydende med gode farvefotos der fader ud bag teksten, som er sat i to spalter. Bagest er der, udover hjælp til teksten, også en glimrende oversigt med muligheder for yderligere information og rådgivning. Vi har ikke så mange bøger der specifikt beskæftiger sig med dette område, men fra samme forlag findes også Seksuelt overførte sygdomme (01/33).



Informationer og udgaver