Helga Moos vil være kendt af mange for sin noget kontroversielle bog Kvindefælder, 1991. Derudover er hun en efterspurgt foredragsholder, og tit er hun blevet spurgt om sit syn påbørneopdragelse, derfor denne bog. Titlen hentyder til sætningen : Har du talt med dit barn i dag, som Helga Moos forkaster, da den kun lægger op til, at forældre skal have dårlig samvittighed.Egentlig ville hun have kaldt bogen for 'Rationel opdragelse', hvor rationel betyder praktisk og fornuftig, for det er det, der drejer sig om. I familien Moos er der fire børn, og det er erfaringermed deres opdragelse, der bringes videre her. Forfatteren sammenligner børneopdragelse med det at bygge et hus, hvis bare fundamentet er i orden, går resten af sig selv, næsten. Der er noglegrundlæggende ting, som er meget vigtige, f. eks. skal børn have tryghed, de skal udnytte deres evner og blive dygtige, de skal formes og hærdes, hvor det vigtigste er at forme og de skal lære etyde til fællesskabet, og til sidstkommer så næsten det vigtigste: at forældrene kan give slip på deres barn. Når man gør det på den måde, er det nemt at have børn. Helga Moos skriver levende ogengageret, men er ikke i tvivl om hendes mening, og så kan man jo være enig eller uenig. Jeg vil mene, at bogen kan læses om et debatindlæg i den altid aktuelle debat, om hvordan man skal opdragesine børn.