Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Hvad skovsøen gemte (flere sprog)


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

En præsentation af en række billeder af Asger Jorn og Per Kirkeby. Begge kunstnere har taget udgangspunkt i billeder de har fundet på loppemarkeder eller har fået foræret og har så overmalet og modificeret dem for at skabe nye værker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2011

af

af

Søren Brunbech

d. 22. sep. 2011

Henvender sig til interesserede i moderne dansk billedkunst.

Asger Jorn kaldte det modifikationer, Per Kirkeby overmalinger. To af de helt store af det tyvende århundredes danske billedkunstnere benyttede sig begge i perioder af det kunstneriske greb at male oven på andres værker. Hos Jorn blev banale sofastykker udsat for hans ekspressive malerklatter, mens Kirkeby i højere grad byggede videre på det overmalede billede. Museum Jorn i Silkeborg har til en udstilling samlet 35 Jorn-modifikationer og 21 Kirkeby-overmalinger. Det tilhørende katalog er i fint udstyr og gengiver i god kvalitet udstillingens værker, og der er artikler af kunsthistorikerne Helle Brøns, Teresa Østergaard Pedersen og Kristian Handberg.

Der findes mange bøger af og om de to kunstnere, og Jorns modifikationer kan man bl.a. også læse om i Helle Brøns' Asger Jorn, 2009, mens Kirkebys korrektioner, der fylder mindre i hans kunstneriske produktion, ikke ses beskrevet så mange steder.

Et katalog i et godt udstyr der viser billeder fra udstillingen med Asger Jorns overmalinger og Per Kirkebys modifikationer, og som har gode artikler om de to kunstneres forkærlighed for at "forbedre" gamle malerier.



Informationer og udgaver