Bøger / faglitteratur / biografier

Hvem er hun? : et liv som arkitekt, kvinde og indvandrer, genoplevet i erindringen


Beskrivelse


Den italienskfødte arkitekt Anna Maria Indrio giver et personligt indblik i sit liv med baggrund i to kulturer og i de arbejdsprocesser, som har ledt frem til hendes berømmede formgivning. Af stor interesse for arkitekturkendere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. jan. 2022

af

af

Helle Winther Olsen

d. 21. jan. 2022

Den italienskfødte arkitekt Anna Maria Indrio giver et personligt indblik i sit liv med baggrund i to kulturer og i de arbejdsprocesser, som har ledt frem til hendes berømmede formgivning. Af stor interesse for arkitekturkendere.

Indrio, født 1943, kom direkte fra ungdomsoprøret og arkitektskolen i Rom til Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor hun fra begyndelsen af 1970'erne blev toneangivende - fagligt og politisk. Hun fortæller om livet i Danmark, den danske arkitekturopfattelse, sine ægteskaber og børnefødsler, der gennem årene blev flettet ind i en blomstrende arkitektkarriere. Som partner i firmaet C.F.Møller har hun stået bag tilbygningen til Statens Museum for Kunst og en lang række prisbelønnede bygningsværker både her til lands og udenlands - bl.a. The Cocoon, tilbygningen til Natural History Museum i London. Indrio er tildelt hædersbevisninger som fx Ridder af Dannebrog og praktiserer stadig i tegnestuen Norrøn.

Det eksklusive indblik i en betydningsfuld arkitekts liv og arbejde fortæller også historien om at være indvandrer og kvinde i et fag, der stadig på ledelses- og iværksætterniveau i overvejende grad tæller mænd. Indrio taber ikke balancen mellem det private og det personlige og fører læseren ind i maskinrummet hos den kreative formgiver.

Til læsere med fokus på den righoldige litteratur om andre danske arkitekter som fx Arne Jacobsen, Henning Larsen, Jørn Utzon og Vilhelm Lauritzen.


Kristeligt dagblad

d. 7. jan. 2022

af

af

Torben Weirup

d. 7. jan. 2022