Forfatteren er cand.psych. og har en tankevækkende teori om narcissisme, som han ser som en grundlæggende egenskab ved det senmoderne samfund. Han skelner ikke mellem individ og samfund, som han betragter som to sider af samme sag. Troen på en stabil personlighedskerne, vores "jeg", der eksisterer uafhængigt af omgivelserne, anser han for forkert og skadelig, fordi det enkelte menneske søger efter en kerne, der ikke findes. Hans teori ligger således tæt op af den buddhistiske opfattelse af jeg'et, men også af den amerikanske filosof Deweys tanker o. 1910, at personligheden udelukkende dannes i samspil med andre mennesker. Vi er jo flokdyr med en evig kamp om anerkendelse, og afvisninger fra andre får os til at føle tomhed og meningsløshed. Ud fra dette beskrives, hvordan samfundet og den enkelte passer perfekt til dette narcissistiske mønster, med talrige eksempler i kursiv. Han betragter det gammeldags syn på narcissisme, Lasch: Narcissismens kultur, 1979, som for snævert og reaktionært. Bogen er banebrydende og tankevækkende i sine velargumenterede synspunkter og skrevet i et klart, engageret sprog, så den kan læses af alle interesserede, både diverse fagfolk (psykologer, filosoffer, sociologer m.m. samt læsere uden særlig baggrund. Indhold, indledning, ordforklaringer, omfangsrig litteraturliste (dansk, engelsk), bilag, stikordsregister, om forfatteren.