Bøger / skønlitteratur til børn

Hvem griner sidst? sagde Alfons Aabergs far


Beskrivelse


Billedbog. Alfons og Mille glæder sig til at lege med deres store fætre, men alle kommer op og slås. Far har en snedig plan og lader som om, at han vil give Alfons og Mille smæk...

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2012

af

af

Maria Sjøblom

d. 4. okt. 2012

Bogen er til de ældste billedbogslæsere og falder en smule udenfor den gængse opfattelse af Alfons-bøgerne.

En ny Alfons bog i den mere alvorlige ende. Alfons og Mille har glædet sig til at lege med deres store fætre, men det hele går galt, og Far skælder ud. Han lader som om, at han giver Alfons og Mille smæk og den listige plan medfører til sidst, at det egentlig er fætrene der bliver straffet. Plottet kan være lidt svært at forstå. Men når den først er regnet ud, er det ren fryd at se, hvordan det for en gangs skyld er de store børn, der ender med at blive straffet. Det ligger langt fra danske børns hverdag i dag at kunne sætte sig ind i truslen om smæk. Forfatteren bliver trods det lidt tungere emne i det velkendte Alfons univers med den piberygende Far, som altid har en god løsning på problemerne. Illustrationerne er i den vanlige streg, men fint krydrede med indsat collage af fx en Barbie-dukke. Sproget rammer som sædvanligt plet også når det er fætrenes hypermoderne bil, der beskrives.

Moralen i bogen med at den kloge narrer den mindre kloge og at det ikke altid er de ældste, der er mest snedige, kendes fra et utal af bøger. Emnet bliver dog mere skræmmende og er sværere at forstå, end vi er vant til fra bøgerne om Alfons Åberg.

Målgruppen vil nyde, at det er de store børn, der for en gangs skyld må tage straffen, når først den voksne oplæser har forklaret Fars listige plan. En egentlig fin billedbog, som dog kan være svær at forstå for nutidens danske børn.


Jyllands-posten

d. 27. okt. 2012

af

af

Karen Lise Søndergaard Brandt

d. 27. okt. 2012