Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hvem skyder på Bette Møv?


Beskrivelse


Nogen har skudt Bette Møv med jernkrampe. Drengen Lau finder ud af hvem det er og tager sin hævn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 2002

af

af

Thomas Sloth (skole)

d. 13. maj 2002

Her er en ny (nr. 2) fortælling om Lau og katten Bette Møv. Bogen, der er en Grøn Dingo på lix 8, kan selvstændigt læses fra 7-årsalderen. Temaet er hævn. Bette Møv er blevet skud i benet med en jernkrampe af drengen Hans som holder meget af at skade dyr med sin slangebøsse. Lau foregiver at være Hans' ven og være med på at skyde nogle fugle; men i virkeligheden forbereder han sin hævn. Det ender med at Hans får smidt en stor is i ansigtet samtidig med at hans slangebøsse brændes på bålet. Bogen vil underholde ved at gøre brug af krimigenrens virkemidler - og som sådan er historien udmærket. Men den signalerer, at hævn og selvtægt er brugbare konfliktløsningsmetoder - noget der ligger langt fra det menneske- og samfundssyn, som vi prøver at lære målgruppen. Genren er populær hos denne målgruppe; og mange vil føle med katten og fryde sig over hævnen. Illustrationerne i Mikkeline W. Gudmand-Høyers nærmest naivistiske stil er i forhold til forrige bog holdt i mørkere nuancer. Billederne indgår i et stemningsfuldt samspil med teksten - om end de mangler lidt af den sædvanlige charme. Forsiden viser Bette Møv i alarmberedskab - med strittende klør og pels.