Bogens handling begynder i 1916. Anna (forfatteren) er 8 år, og det er om hende, der fortælles hele bogen igennem. Hun hører afgjort ikke til de priviligerede i samfundet, og hendes tilværelseer ikke spor spændende. Hendes mor er alene (enke) med hende, og hun er en gæv kone, som slider og slæber dag og ofte også aften. Trods slid og fattigdom synes det, som om de har det godt, men detkan jo være, at mange ting er blevet »blødt op«, når nu alle disse hændelser bliver genoplevet af forfatteren, som i en alder af nogenoghalvfjerds har nedskrevet sit levnedsløb. Vi følger Annahjemme, i gården, med veninder, lidt i skolen, der egentlig ikke var Annas store sus, som »arbejder« i mange forskellige jobs, men mest beskrives hendes mange sommerferier (som københavnskferiebarn) på Silkeborgkanten. Det er tydeligt nok disse, der var højdepunkterne i hendes barndøm. Hendes ungdom og voksenperiode bliver kun kort beskrevet, men vi får dog hele hendes liv. Det månødvendigvis blive megetopremsende og kortfattet, og ofte virker kapitlerne som gentagelser. Men netop denne facon gjorde indtryk på undertegnede og vil nok også gøre det på unge læsere, som godtkan lide at læse om »gamle dage«. Det er hist. dokumenation fra en »græsrod«, og hvor har vi i dag godt af at læse det. Fra ca. 11 år.