Hvidsten-Gruppen - Danmarks første nedkastningsgruppe, oprettet marts 1943 - arresteret marts 1944 - 8 medlemmer skudt 29/6-44, - mens bogens hovedperson, Barner Andersen, et af gruppensyngste medlemmer, blev idømt livsvarigt tugthus i Tyskland og reddet hjem af "de hvide busser". Det er B.A.s erindringer, denne bog fortæller, - fortalt til skoleelever. Peter Laursen har væretmed, har gengivet elevernes spørgsmål og brugt deres kommentarer som billedtekster. Hvorfor gik B.A. ind i arbejdet? Hvordan blev gruppen dannet? - deres arbejde med at modtage våben -arrestationen - dommen, de tyske fængsler o.m.m. På en værdifuld og meget levende måde fortælles der om et stykke arbejde, "der måtte gøres". Det er blevet til en meget fin bog, varm og medrivende.Et stykke historie har fået nyt lys. Der er ved at blive udarbejdet lærervejledning og opgaver til bogen, men den kan sagtens klare sig selv. Læse, få en oplevelse, få indsigt, få flyttet noglebrikker, - det er så vigtigt.Selvlæsning fra 12 år. Dansk og historie. Litteraturliste.