Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hvis jeg bare kunne flyve


Beskrivelse


En fantasifuld og tænksom dreng er flyttet til byen. Han keder sig, men finder snart en god ven Staffan og "Tuborgmanden " i parken.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 18. dec. 2018

Hovedpersonen i bogen er en fantasifuld, gammelklog og spekulativ dreng på 6-7 år. Han er sammen med sin familie flyttet ind i et rækkehus i udkanten af en by. Gennem ham opleves hansdagligdag, der i begyndelsen er præget af ensomhedsfølelse og mangel på trivsel i de nye omgivelser. Efterhånden finder han dog en legekammerat og får kontakt til andre børn. I kvarteret møder hanensomme voksne, bl.a. Elof, kaldet Tuborg-manden, der på grund af byudviklingen har fået sin gård eksproprieret og som er forfaldet til øldrikkeri i parken. Et symbol på en uhensigtsmæssigsamfundsudvikling. Bogen giver et interessant portræt af en opvakt og levende dreng, der oplever og betragter tilværelsen fra nogle utraditionelle synsvinkler. Hovedideen i bogen, der indeholdermegen voksentankegang, kunne være, at den enkelte bestandigt bør stræbe efter at opnå det uopnåelige (titlen). Teksten kan selvlæses fra 4.-5. kl., men indholdet henvender sig til få, modne læsere,der vil nyde drengens pudsigeiagttagelser og reflektioner. Bogen er illustreret med s/h stregtegninger i en ret løs streg, der spidder situationerne på en fin måde. Til evt. oplæsning fra 2.-3.kl. for elever, der ikke sætter spænding og dramatik i højsædet.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Karin Bodenhoff

d. 18. dec. 2018

En oplæsningsfortælling for børn mellem 6 og 9 år. En hverdagsskildring som fortælles af hovedpersonen selv en dreng i 6-7 års alderen. Der er sammenhæng og udvikling i historien alligevelbestår hvert kapitel af en afrundet episode. Gennem drengens tanker, følelser og forskellige oplevelser tegnes et meget realistisk og nuanceret billede af en lille dreng. Han og hans forældre, somman iøvrigt hører meget lidt til, og hans lillebror er flyttet til et nyt rækkehus i byens udkant. Drengen bryder sig ikke om byen, der breder sig og vokser, der nedlægges gårde og bygges rækkehusei stedet, men han lærer dog i løbet af bogen at se en vis skønhed ved byen og at føle den som sin. Han er en lille nysgerrig fyr, der udforsker omgivelserne og verden og prøver sig selv af. Hanbryder sig ikke om det, der indskrænker. Derfor er hans store drøm at flyve, for han vil op og ud og se alt og forstå alt. Derfor vil han også opfinde nogle nye bogstaver for 28 er ikke nok til altdet, han vil skriveom. Han leger med Staffan, som lærer ham at cykle i parken, hvor han også møder den gamle dranker, Tuborgmanden. Det er en rigtig dejlig fortælling, den er fuld af varme, humorog spænding, selv om den trods titlen bliver på jorden. Personerne der omgiver drengen er levende og nærværende skildret også gennem Eva Erikssons dejlige tegninger.


BUM

årg 7, nr 2 (1988)

af

af

Gitte Petersen

årg 7, nr 2 (1988)