Bøger / faglitteratur til børn / interviews

Hvis jeg døde ville jeg blive glad : interviews, debat og fakta om stofmisbrug


Beskrivelse


Samtaler med tidligere og nuværende stofmisbrugere, prostituerede, læger og lederen af "Reden" m.fl. I slutningen af bogen beskrivelse af de forskellige stoffer.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 1999

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 16. aug. 1999

En stærk, vedkommende og debatskabende bog om stofmisbrug. En lidt anderledes bog, som prøver at se problemerne fra en anden vinkel. Forfatteren har talt med en lang række personer, der har stofmisbrug tæt inde på livet – tidligere og nuværende stofmisbrugere, prostituerede, læger og lederen af værestedet Reden på Vesterbro m.fl., og samlet deres udtalelser og egne konklusioner i 23 spændende afsnit, der samlet giver anledning til konstruktiv debat. Sidst i bogen en meget overskuelig liste med beskrivelse af de stoffer der er forbundet med misbrug. Bogen har et flot stilrent layout med stærke fotografier i s/h, som er med til at forstærke stemningen. Bogen kan læses fra 12 år og bruges individuelt og til opgaver. Til bogen findes arbejdshæfte til kopiering med bl.a. arbejdsspørgsmål, forslag til temaarbejder og flere fakta- og statistiske oplysninger. Et flot supplement til de mange andre bøger om samme emne. En stærk bog som sætter mange tanker i gang hos læseren – en bog alle burde læse.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 1999

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 16. aug. 1999

Hovedtemaet i denne bog, der lægger op til debat, er stofmisbrug, og den indeholder interviews, debatoplæg og fakta. Det underliggende sigte er, at stofmisbrug er et menneskeligt og socialt problem frem for en forbrydelse. Efter en introduktion til emnet følger 23 kapitler, der bringer udsagn fra misbrugere og centerledere, formidler gode råd og omtaler forskellige behandlingsformer, bl.a. Minnesotamodellen. Bagest i bogen er der en gennemgang af de enkelte stoffer og deres virkning samt kildehenvisninger, netadresser og ordliste. Det er en engageret og til tider provokerende bog, der stiller kritiske spørgsmål til de herskende holdninger til stofmisbrug. Teksten, der kan selvlæses fra 6.-7. kl., er illustreret med s/h fotos og diagrammer. Skolebibliotekerne har bøger og materialer om emnet, men den foreliggende kan udmærket supplere de allerede eksisterende på grund af sit særlige tilsnit. I tilknytning til bogen er der et opgavehæfte til kopiering, som indeholder spørgsmål, debatoplæg og forslag til temaforløb. Materialet kan sammen primært anvendes i undervisningen i folkeskolens ældste klasser, gymnasiet og HF. Bogen alene kan bruges til selvstændig læsning på de samme aldersniveauer.


Højskolebladet

Årg. 124, nr. 26 (1999)

af

af

Niels Højlund

Årg. 124, nr. 26 (1999)