Hviskerne : privatliv i Stalins Rusland

Til læsere af bøger om kommunismens terror og undertrykkelse. Bogens vægt på den russiske dagligdag gør den desuden til en fin pendant til den overordnede vinkel i fx Gulag og glemsel.

Figes er engelsk historiker og fortæller her om hverdagen i Stalins Sovjet, hvor alle stak alle, enten af politiske eller private grunde, millioner blev forvist eller henrettet og ingen turde sige noget trods afsavn og frygt. Et samfund, der hviskede, enten for at angive eller for at undgå angivelse. Bogen er bygget på en række interviews, familiearkiver og dagbøger. Beretningerne følger flere familier gennem en årrække og giver dermed hviskerne stemmer, mens de kaster lys over deres hverdagstilværelse i fx de mange fælleslejligheder fra sidst i 1920'erne til efter Stalins død. Bogen har murstensformat, og de 860 sider kunne med fordel være kortet ned uden at svække budskabet. Men bogen er ikke desto mindre medrivende læsning med et værdifuldt indblik i den russiske folkesjæl og et fatalt russisk trauma af næsten uoverskuelig historisk rækkevidde. Hertil kommer et fint samspil mellem den historiske ramme og personstoffet. Skæbnerne går rent ind hos læseren, ligesom hverdagsvinklen supplerer periodens mange deportationsskildringer.

Intet andet dansk af Figes. Tilsvarende om perioden: Onkel, giv os brød og Jeg vil være fri.

En rystende meget vigtig bog, der ud fra dagbøger, breve og interviews giver den almindelige borgers knugede hverdag i kommunismens Sovjet kød og blod for læseren.

Læs hele vurderingen