Bøger / skønlitteratur / digte

Hvor alt er hvidt : brudstykker


Beskrivelse


Digte der i nogle skarpe billeder kredser om naturen, dens pragt og styrke og dens forfald. Imens ligger et flosset Europa der er ved at gå op i sømmene og presser havet mod kysternes strande.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. feb. 2018

af

af

Peter Holm Rasmussen

d. 9. feb. 2018

Digte der i et skarpt æstetisk billedsprog kredser om naturen, dens pragt og styrke og dens forfald. Imens ligger et Europa der er ved at gå op i sømmene og presser havet mod kysternes strande. Til læsere af ny dansk poesi.

Digtsuite med 11 digte med 1-8 små afsnit i hvert digt. Naturen, årstiderne, sne og regn, fugle, skibe og især havet, er gennemgående billeder. V befinder os i et europa der er tynget af forfald, men kommer også til bl.a. Aleppo og Tyrkiet. Bogen refererer parafraserer og/eller citerer en lang række andre digtere og tekster. Bogen er udsendt på et svensk forlag, med svensk bagsidetekst, men med ren dansk tekst i indholdet.

Bogen lægger sig, som der står på bagsiden, i sporet fra Stokbro Karlsens fine Poetik, som jeg dog fandt ganske svær, så jeg tillader mig blot at nyde disse digte, som de vældigt gode digte de nu en gang er. Der er en forfinet tristesse over teksterne, og samtidigt mærkes noget voldsomt under opsejling. Der slås en kritisk tone an, "over strandene/hvor europæisk kapital investeres/og forulykket kød skyller op" står der allerede i bogens første digt, der følges op af en række eftertænksomme og meget smukke digte, hvor digterens iagttagelser, er en nydelse at følge.

Sprogligt kom jeg til at tænke på digtere som Henrik Nordbrandt og Thomas Boberg og det civilisationskritiske kan genfindes i bl.a. Woetmanns Bag bakkerne, kystenDigte 2014 og Ørntofts Digte 2014Sprogligt kom jeg til at tænke på digtere som Henrik Nordbrandt og Thomas Boberg og det civilisationskritiske kan genfindes i bl.a. Woetmanns Bag bakkerne, kysten og Ørntofts .