Velturneret lille krimiagtig perle om godt og ondt i en absurd verden. Trods den elegante krimiintrige er det ikke en bog til den traditionelle krimilæser, så jeg ville nok placere den i skønlitteraturen.
Den ældre og civiliserede pensionist Chenlein bliver uforvarende anklaget for mordbrand. I virkeligheden er det hans onde og psykopatiske dobbeltgænger Alexander, som er forbryderen, men længe tror ingen på den ydmyge Chenlein. Alexander bliver dog dømt, men ved et djævelsk trick slipper han ud af fængslet og lader Chenlein overtage pladsen. Chenlein mister bogstaveligt talt sin identitet, og da han bliver benådet, er han tvunget til at overtage Alexanders, med alt hvad det indebærer af komplikationer og moralske anfægtelser. Den lille roman er stramt komponeret og skrevet i et knapt og arkaiserende sprog, som passer godt til hele situationen. Handlingen med dens overraskende udvikling foregår i en fiktiv europæisk storby og er både samtidig og tidløs.
Fjerde roman af Ursin (f. 1934), som debuterede i en høj alder i 2005, og den tredje med den fremmedgjorte Chenlein. Klassiske centraleuropæiske forfattere som Frisch og Dürrenmatt er navne, der rinder i hu, når man læser Ursin, for bag den underspillede og letløbende krimiintrige gemmer sig en skarp civilisationskritik.
Flot lille roman med såvel krimiintrige som samfundskritik. Den hører ikke rigtig hjemme på krimihylden, og da forsiden ikke har det største blikfang, vil romanen vil næppe blive efterspurgt som fortjent.