Er man interesseret i kristendommens etablering som statsreligion er Konstantin den Stores edikt fra 313, der gav kristendommen en helt ny status, umuligt at komme uden om. Det er da også religionshistorisk - og historisk interesserede frem for religiøst - eller teologisk interesserede denne bog henvender sig til på et niveau, der fx kan bruges i opgaveskrivningen på gymnasieniveau.
Sagnet siger, at Konstantin den Store inden slaget ved Den milviske Bro i 312 fik en åbenbaring, som førte ham til kristendommen. Der har dog altid været konflikt mellem de, der tillægger Konstantin religiøse motiver og de, der ser hans handlinger som udslag af kalkuleret magtpolitik. Overordnet ser forfatterne her hans handling som en fortsættelse af de romerske forsøg på at sikre tilvæksten af borgere gennem regulering af fødsels- og børnepolitikken. Karlsen og Rasmussen skriver let og ligefremt, men de mange korte kapitler giver bogen et lidt uroligt udtryk. Litteraturliste sikrer muligheden for at forfølge emnet og en personliste hjælper på overblikket.
Emnet er klassisk og behandlet i mange sammenhænge og på mange niveauer. Denne bog kan give et overblik for den interesserede, men relativt forudsætningsløse læser.
De to forfattere diskuterer baggrunden for og resultaterne af Konstantin den Stores indførelse af Milano-ediktet i 313.