Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hyggen : historien om en gårdnisse

Del 1 af Hyggen

Beskrivelse


En 8-årig dreng, der ved juletid bor hos sin mormor i et gammelt hus i Hellerup, møder der gårdnissen Hyggen, som fortæller ham en lang række af de gamle sagn om gårdnisser.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lone Jack Hansen (børn)

d. 18. dec. 2018

Han er ikke spor hyggelig, den lille gårdbonisse, Hyggen, hvis oplevelser gennem et flere hundrede år langt liv forf. har fundet frem til ved at studere de gamle sagn om nissens historie.Bogen er i jeg-form fortalt af en 8-9 årig dreng, der er på ferie hos sin mormor. På mormors loft bor Hyggen, han er en af de få nisser, der er flyttet med ind til byen, for mormor ved, at nissenskal have sin grød med smørklat hver dag. Hyggen fortæller drengen om sine oplevelser som gårdnisse, der drillede og var ondskabsfuld om gårdens folk ikke tog hensyn il ham. Hyggen fortsætter medsine drillerier og tager drengen på slædeture, hvor de besøger kirkenissen, skibsnissen og sætternissen. Historierne fortælles i tiden ind til juleaften, og i de sidste kapitler er Hyggen med indeat hilse på stormagasinets julemand og er med til at holde juleaften ganske imod sine principper. Det er ikke nogen egentlig julebog, men en samling af gamle historier om de ofte ondskabsfuldenisser puttet ind i enhandling om en lille drengs juleferie hos mormor. 24 kapitler der kan bruges som julekalenderhøjtlæsning for hele familien. Ill. sort/hvid i den rigtige nissestreg afMarianne Schepelern.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ove Frank (skole)

d. 18. dec. 2018

På 158 sider A 5 genfortæller denne (småbørns) bog gamle danske nissesagn (litteraturhenvisninger i forordet). Sagnene er flettet ind i en nutidig historie om en flere hundrede år gammelgårdnisse, der er flyttet ind til storbyen (Hellerup) og nu bor på loftet hos fortællerens mormor. Forfatteren foregiver at fortælle om sine oplevelser som 8-9 årig, da han i en periode op til julboede hos sin mormor. Hyggen er ingen julenisse, men alligevel er bogen nok tænkt anvendt op til jul. Den har 24 kapitler, Hyggen og drengen er på juleudstilling og juleaften, hvor Hyggen ogsådeltager, beskrives i sidste kapitel. Ud over de i forvejen kendte nissehistorier, fortælles der også om Hyggens spændende oplevelser sammen med drengen i og udenfor hjemmet. At nisserne varhidsige og drillesyge uden selv at kunne tåle at blive drillet, kender vi jo fra sagnene, og også Hyggen har dette temperament. I fortællingen udtrykkes det ved at bruge udtrykket »han bandede ogsvovlede« om Hyggen, når han varvred. En god og åben typografi gør teksten læsevenlig. De 24 illustrationer er hel- og halvsides stregtegninger uden farver, men med skraveringer, der giver godestof- og skyggevirkninger. Bogen anbefales til oplæsning for de 6-10 årige, og den kan selvlæses af gode læsere i 3. kl.


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Torben Bråe Olesen

2006

Her kommer en ny udgave af bogen, det er 5. udgave. I forhold til 4. udgave, 2000 er der følgende ændringer: Billederne er nu i farver, det løfter stemningen i Flemming Jeppesens illustrationer, som ellers er de samme, ganske betydeligt. Bogens format er en smule større. Det har givet plads til en lidt større sats. Omslagsudstyret er også ændret. Forsiden er ny, den viser lidt tydeligere, at det drejer sig om en drengs møde med en nisse. Jul og vinterstemning er også fint repræsenteret på forsiden. Spaltesat bagsidetekst er, hvad teksten angår, identisk med 4. udgaves, men der er også nyt stemningsfyldt billede af nissen og uglen på toppen af trappen i det indre klokketårn. De første tre udgaver var illustreret af Marianne Schepelern, og de udkom i perioden 1979-1996. Det er stadig en god kalenderbog med 24 kapitler, for de som ønsker en ikke alt for sentimental julebog. Den handler om en 8-årig dreng, der ved juletid bor hos sin mormor i et gammelt hus i Hellerup. Han møder gårdnissen Hyggen. Drengen hører mange af de gamle sagn, som gårdnissen fortæller ham. Bogen virker stadig levende og relevant for børn fra 6 år i såvel skole, som institution og hjemmet til oplæsning, og med de nu farvelagte illustrationer og en god ansigtsløftning, er bogen endnu mere formidlingsvenlig end de gamle udgaver, som den kan erstatte eller supplere.


Politiken

d. 8. dec. 1981

af

af

Sus Rostrup

d. 8. dec. 1981


Politiken

d. 24. nov. 1984

af

af

Sus Rostrup

d. 24. nov. 1984


Land & folk

d. 29. nov. 1984

af

af

Herman Oschlak

d. 29. nov. 1984


Berlingske tidende

d. 25. nov. 2000

af

af

Kari Sønsthagen

d. 25. nov. 2000